Bo Møhl
Cutting
Specielt blandt yngre mennesker er det blevet mere og mere almindeligt at skade sig selv. Formodentlig sidder der to piger i hver af de større klasser i skolerne, der jævnligt skærer i sig selv. Cutting og andre former for selvskade er antageligt i enomr udvikling, og noget man støder på i alle sociale miljøer. Umiddelbart kan den unge fremtræde som velfungerende og klare sig godt i skolen, men bag den perfekte overflade kan der være et enormt selvhad eller en smertelig tomhedsfølelse, som er medvirkende til, at de forsøger at dulme den indre smerte ved fx at skære i sig selv. Cutting bliver således ofte brugt som en form for coping-strategi, der virker her og nu, men på længere sigt medfører det nogle negative konsekvenser, som dels består i sår og ar, dels en reduktion af evnen til at forvalte konflikter i sit liv.
I sit oplæg vil Bo Møhl komme ind på bl.a. følgende punkter
- diagnoticering af forskellige typer selvskade og herunder differentialdiagnostik i forhold til suicidalforsøg
- prævalens & incidens i almenbefolkningen og blandt psykiatriske ptt.
- kulturelle faktorer bag den øgede forekomst af selvskade
- selvskadens psykodynamiske funktion belyst ud fra bl.a. affektregulerings- og objekrelationsteori
- differentiering af selvskade som udtryk for psykopatologi og som copingstrategi i relation til relativt almindelige identitetsproblemer
- selvskadens ætiologi i lyset af bio-social og mentaliseringsteori
- evidensbaserede behandlingsmuligheder – hvordan arbejder vi psykoterapeutisk med motivation og fastholdelse af fokus?
Undervisningen vil indbefatte teorigennemgang og refleksioner i forhold til klinisk praksis