PPR-ledermøde

Møde for PPR-ledere om ændringer i folkeskolen

Pædagogiske Psykologers Forening har i samarbejde med Skolelederforeningen afholdt et fælles møde

Mandag den 23. maj 2011 på First Hotel Grand, Odense
Kl. 10.00 – 15.30

Mødet er todelt. Kl. 10.00 – 14.30 afholdes et fællesmøde, hvor fokus er på de nye udfordringer til PPR-ledelsen. Udfordringerne, der bl.a.  udspringer af den aktuelle situation omkring folkeskolen samt forventede ændringer i folkeskolelovgivningen – herunder reglerne for folkeskolens specialundervisning og PPRs rolle. Den aktuelle hoveddagsorden er udvikling af almenundervisningen og øget inklusion.

Målgruppen for dette møde er alle med ledelsesopgaver på PPR – uanset uddannelsesbaggrund og organisationsforhold. Det kan være PPR-chefer, PPR-ledere, sous-chefer, afdelingsledere, faglige ledere eller koordinatorer.

Program for denne del af mødet vil være:

Kl. 10.00 – 10.50    Velkomst og aktuel status over forventede opgaver og konsekvenser mv. for PPR v. Bjarne Nielsen

Kl. 11.00 – 12.00    Fagligt oplæg ved direktør Klaus Majgaard og PPR-leder Birgitte Madsen, begge Odense Kommune. Klaus Majgaard er tillige formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Kl. 12.00 – 13.00    Frokost

Kl. 13.00 – 14.15    Oplæg ved Anders Balle med efterfølgende fælles debat. Anders Balle er formand for Skolelederforeningen

Mødet er gratis. Af hensyn til bestilling kræves bindende tilmelding senest torsdag den 17. marts 2011.

Tilmelding skal ske elektronisk - se øverste faktaboks.

Kl. 14.30 – 15.30: PPR-ledere, der er medlemmer af DLF og Skolelederforeningen

Der afholdes stiftende generalforsamling for en faglig landsdækkende klub for PPR-ledere fra kl. 14.30- 15.30. Mødet ledes af foreningens to repræsentanter i Skolelederforeningens Repræsentantskab – henholdsvis Helle Bjerre, PPR-leder i Esbjerg og Ib Bræmer, PPR-leder i Fredericia.

Skolelederforeningen har opbygget klubber for skoleledere og andre ledere i hver kommune. PPR-ledere deltager også her.
Skolederne og deres vilkår fylder meget i det lokale arbejde, og det kan være svært for mindre medlemsgrupper at få indflydelse. Skolelederforeningen er derfor ved at opbygge landsdækkende klubber for de mindre medlemsgrupper, der måtte ønske det.

Vi har haft møde med Skolelederforeningen i forbindelse med dannelsen af en landsdækkende klub for PPR-ledere. Formålet er at sikre indflydelse på såvel faglige som ansættelsesmæssige vilkår for PPR-ledere, inkl. lønforhold. Ligeledes ønsker vi i højere grad også at kunne medvirke til at kvalificere skolelederne på specialundervisningsområdet.

Disse formål indgår også centralt i PPFs formål, så vi ser dannelse af en faglig klub som en yderligere måde at sikre indflydelse på disse vigtige forhold. Skolelederforeningen vil tildele et beløb i forhold til antal medlemmer, der bl.a. kan muliggøre afholdelse af en fælles faglig dag hvert år, hvor PPR-ledernes situation kan drøftes. Der vil naturligt være et tæt samarbejde med PPF om dette.
På generalforsamlingen vælges en formand og næstformand til varetagelse af arbejdet.

Skolelederforeningen går nu i gang med at finde mail-adresser på de involverede PPR-ledere. Det sker gennem de lokale formænd for Skolelederforeningen. Det er vores erfaring, at det ofte kniber med at huske at blive overført til Skolelederforeningen, når en PPR-leder overgår til en stilling med PPR-ledelse.
Vi skal derfor opfordre alle med ledelsesfunktion på PPR, inkl. koordinatorer til at undersøge dette hos den lokale kreds og dermed medvirke til, at vores PPR-lederkreds kommer til at bestå af alle de, der skal overføres til Skolelederforeningen.

På et senere tidspunkt vil de involverede få en direkte mail om arrangementet i Odense den 23. maj. 

Vi håber på stor deltagelse i Odense denne dag. PPR er under et stort forventningspres, som vi aldrig har set tidligere, og det er meget vigtigt, at vi står sammen i denne tid og bliver inspireret af hinanden til at udvikle PPR i vores egen kommune.