Kursusindhold
Velkommen til Pædagogiske Psykologers 88. faglige kursus for psykologer.
Vi tilbyder atter i år 3 kvalificerende spor til specialistuddannelsen, samt et kursus målrettet ledergruppen. Ledelsessporet er ikke forbeholdt ledere, alle interesserede kan tilmelde sig.
Kurserne er målrettet og kvalificerende til specialistuddannelserne som anført under det enkelte spor.
Kursusbevis udstedes ved 100% deltagelse på et spor. Der vil være løbende registrering af fremmøde på de enkelte spor.
Ud over de 4 kursusspor tilbyder vi et fælles oplæg torsdag formiddag med Hans Henrik Knoop.
Traditionen tro afvikles PPFs generalforsamling tirsdag aften. Også ikkemedlemmer af PPF er velkomne til denne del, naturligvis uden stemmeret. Her vil der i forbindelse med de obligatoriske punkter blive givet en aktuel orientering om status quo på PPR/ PPF- området i forbindelse med formandens mundtlige beretning.
Det faglige er i højsædet, men det er kursusledelsen magtpåliggende også at sikre, at det kollegiale bliver tilgodeset. Vi afholder derfor traditionen tro onsdag aften en fest, hvor man til fulde vil kunne nyde kursusejendommens muligheder sammen med kolleger og venner.
Vel mødt!
Kvalificeringsudvalget
Tirsdag den 17. marts 2011
Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds-og organisationspsykolog.
Indhold Kurset er bygget op omkring gennemgang af 4 forskellige psykologiske approaches. Hver approach sætter fokus på forskellige dimensioner af psykologens proces - konsultative ekspertise. Til hver approach er valgt en metafor for konsulentens position.
De 4 metaforer er: Genealogen, Hackeren, Dirigenten og Coachen
Hver approach er bygget op på følgende måde:
1. Approachens perspektiv. Approachens positionering af psykologen mellem ekspert og proceskonsulentrollen.
2. Vigtige betragtninger for psykologens rolle og position i denne approach
3. Teorier. Her belyses først de socialfilosofiske og epistemologiske rødder i approachen. Dernæst gennemgås de vigtigste socialpsykologiske teoretikere der har haft betydning for metodeudvikling og teoridannelse indenfor denne approach.
4. Metoder: Her tages fat på en meget konkret gennemgang af metoder indenfor den pågældende approach. Der diskuteres fordele og ulemper ved metoderne og psykologens evne til at opstille kontekstuelle kriterier for brug af konsulentrollens muligheder, funktioner, psykologi og betydning.
Psykologen som Genealog Her vægtes de nye styringsparadigmer i New Public Management: Styring af styringen og vor tids biopolitiske styringsvariable eksemplificeret ved inklusionsbegrebet. Der sættes fokus på konsulentens evne til at kunne sætte problemer ind i en historisk og fremtidsrettet meningsfuld politologisk kontekst. Magt og magtteori sættes i fokus. Endvidere vægtes betydningen af styringsmetodikker i New Public Management. Der sættes fokus på nyere teorier om styring via Governmentality diskursen.
Arkæologens teorier er poststrukturalismen. De filosofiske og sociologiske rødder er Zygmundt Baumann, Nikolas Rose, Michel Foucault, Jacques Derrida og Jerome Bruner. Den vigtigste udvikler er Michael White. Dirigentens metoder er Tingmødet, Arvefølgen og andre metoder inspireret af begrebet Heteroglossia som betyder mangetydighed og hvor borgerinvolvering vægtes.
Psykologen som Hacker
Her vægtes involverings og afklaringsmetoder i starten af processer. Der sættes fokus på konsulentens evne til at arbejde med at få adgang så bredt som muligt i systemerne og oparbejde arbejdsalliancer på forskellige hierarkiske niveauer i organisationen. Forholdet til de henvisende instanser og ledelserne analyseres. Der kigges på involveringsmetodikker i forhold til forældre og professionelle. Hackerens teorier er den sociale konstruktivisme og systemteorien. De filosofiske og epistemologiske rødder er Ernest Von Glaserfeldt, Heinz von Foerster, Niklas Luhmann og Humberto Maturana. De vigtigste udviklere er Tom Andersen, Harlene Anderson og Harry Goolishian.
Hackerens metoder er De 6 tænkehatte, De reflekterende team, den 5. Provins, Det problemskabte system
Psykologen som Dirigent
Her vægtes konsulentens evne til at få mennesker og systemer til at spille sammen med udgangspunkt i et stærkt anerkendende og fremadrettet perspektiv. Der sættes fokus på konsulentens evne til at vurdere tidsperspektivet i opgaveløsningen. Forholdet til organisationens mission og vision udvikles gennem en iscenesættelse. Der er fokus på konsulentens rolle som leder og koordinator af uddelegerede processer.
Dirigentens teorier er pragmatismen og den sociale konstruktionisme. De filosofiske rødder er Ludwig Wittgenstein og den positive psykologi. De vigtigste udviklere er Kenneth Gergen og David Cooperrider og Steve de Shazer
Dirigentens metoder er Open Space Technology, Mini Future Search Konference og 4 D metoden.
Psykologen som Filosof
Her vægtes de mellemmenneskelige og tidsspecifikke dilemmaer som man konfronteres med og inviteres ind i som konsulent. Alt det irrationelle og det, der ikke kan rammesættes. Her betragtes sammenhængen i livet som det leves indenfor og udenfor organisationer. Der sættes fokus på et udvalg af eksistentielle ontologiske kategorier som relationer, tid, forgængelighed, mening, frihed og valg.
Filosoffens teorier er den eksistentielle psykologi. De filosofiske rødder er Søren Kierkegaard, Friederich Nietzsche, Jean-Paul Satre, Edmund Husserl, Martin Heiddeger, Martin Buber. De vigtigste udviklere er Ernesto Spinelli og Emmy Van Deurzen.
Dirigentens metoder er hendes/ham selv i et relationært samspil Her betragtes også konsulentens eget liv som konsulent. Og konsulentens egen dynamik og etiske valg i organisationer.
Jørn Nielsen, klinisk psykolog,, Cand. pæd.psych., Ph.d. Privatpaktiserende psykolog i Vejle, tidl. formand for DP's etiknævn, underviser på DP's kurser i “Etik og lovgivning“ og “Valg af interventionsformer“. Specialist og supervisor i psykoterapi.
Psykologens opgaver med udredning og intervention skal ses i konteksten af tidens dominerende faglige diskurs, de meningsgivende sociale forhold i samfund, familie og i skole samt opgavens karakter: problemer som invitation til udvikling.
I denne sammenhæng inddrages teori og metode om:
Forforståelsernes betydning for udredningen og dens anvendelse. Placering og status af test, observationer, interview og andre former for dataindsamling.
Beskrivelser som grundlag for samskabte forståelsesformer.
Forholdet mellem beskrivelser og intervention.
Intelligens og kognitive funktioner i lyset af kontekstuelle og relationelle forhold.
Personlighedsmæssige undersøgelser som grundlag for at undersøge de forhold, der ikke passer ind i fremtrædelsesformer og mønstre.
Evidens og effektmåling af vores observationer og beskrivelser.
Arbejdet med komplementariteter: beskrivelse af rigor og af imagination.
Undersøgelser som samskabte processer.
Beskrivelser af barnet i forskellige kontekster.
Forældrekompetenceundersøgelser.
Etiske aspekter af udredningsprocesserne.
LitteraturHertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder. Kbh.: Akademisk Forlag (357 s) Montuori, A. (2005): Gregory Bateson and the Promise of Transdisciplinarity. I: Cybernetics & Human Knowing. A journal of secondorder cybernetics autopoiesis and cyber-semiotics. Volume 12, no 1-2, pp. 147-159. Exeter, UK: Imprint Academic. (13 s) Murphy, J. J., & Duncan, B. L. (2009). Interventioner i skolen. København: Dansk psykologisk forlag Nielsen, J. (2004):Problemadfærd. Hans Reitzels forlag, Kbh. 2004 (207 s) Nielsen, J. (2008). Valg af interventionsformer, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 3, s. 223-240. Kbh.: Skolepsykologi. (18 s) Kap. 3: Observatørbaserede metoder, i: Elsass, P. m.fl. (red). (2006): Assesmentmetoder,: Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag Nisssen, P. (2007). Assesment – og interventionsguide. Teori- og evidensbaseret intervention, praksisbaseret evidens og effektmåling. Kbh:: Dansk Psykologisk forlag Nielsen, J. (2009). PPR's rolle i den inkluderende skole, i: Alenkjær, R. (red)(2009): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv, s. 199- 224. Kbh.: Frydenlund Winslade, J. og Cheshire, A.: Narrativt orienteret skolepsykologisk rådgivning. In Monk, Winslade, Crocket og Epston (red.): Narrativ terapi i praksis. Håbets arkæologi. Akademisk forlag: 2007, særligt side 249-267. Lundby, Geir: Fortællinger om foretrukket identitet. – Narrativt perspektiv på intervention. In Bro, K., Løw, O. og Svanholt,J. (red.): Psykologiske perspektiver på intervention i pædagogiske kontekster. Dansk psykologisk Forlag: 2009, side 279-314.
I samarbejde med Benedicte Schilling har PPF specielt designet dette kursus. Kurset er ikke at sammenligne med “Supervision af andre faggrupper 1 eller 2".
Kursusleder cand. psych. Benedicte Schilling, specialist i børnepsykologi. Forfatter til bøger om systemisk supervision og diverse artikler, rutineret supervisor, underviser og faglig inspirator i Danmark og England.
Det overordnede formål med kursusdagene er at fokusere på at give den pædagogiske psykolog særlig viden om og mestring af supervision for at kvalificere dette værktøj i det daglige arbejde. Vi skal se på supervision som et professionelt læringsredskab med det primære overordnede formål at sikre kontinuerlig professionsudvikling for den professionelle og at sikre kvaliteten i den service, som vi yder for klienten/borgeren – et formål som gælder uafhængig af vores teoretiske og metodiske referenceramme. Supervision har som fænomen udviklet sig betydeligt gennem de sidste 50 år og interessen for metoden har bredt sig til mange andre faggrupper i og udenfor den traditionelle psykologiske behandlingssektor, herunder til andre faggruppers arbejdsområder: skoler, daginstitutioner, specialskoler, socialforvaltninger, døgninstitutioner m.v. At kunne modtage, give og ikke mindst lære andre faggrupper at modtage og give supervision er blevet et centralt arbejdsfelt for langt de fleste pædagogiske psykologer.
Supervision har som en af mange professionelle læringskontekster gennem tiden fået mange ”navne”, som ofte bruges i flæng blandt professionelle udøvere. Men er der forskelle og særlige kendetegn som skal opfyldes, før vi kan tale om supervision? Kan man objektivt identificere supervision fra andre professionelle læringsrum som undervisning, rådgivning, konsultation og coaching?
Kursusdagene vil fokusere på følgende hovedtemaer:
- Afgrænsning af supervision fra konsulentarbejde, terapi, rådgivning og undervisning. Bevidstheden om kontekst og kontrakter samt udvikling af og fokus på bredden i teori og metode i supervision.
- Supervision som læringsformat: Forskningens interessefelter og fokusfelter. Hvad er læring og forskellige læringsniveauer vi arbejder med i supervision – og hvilke metoder og tilgange kan vi anvende for at møde disse læringsniveauer?
- Relationen mellem supervisor og supervisand med fokus på implikationer af de forskellige relations- og kommunikationsformer på supervisions praksis.
- Fokus på supervisors position og stil: Hvad er forudsætningen for, at man kan blive et terapeutisk redskab for andres læring og udvikling? Hvordan kan det reelt gøre en forskel for supervisanden, om supervisor har en psykologisk baggrund eller ej?
- Håndtering af konflikter i supervisionsgruppen og uden for gruppen samt personlige problemer hos enkeltmedlemmer
- Vi vil udfordre os selv, inviteres til at se på andre supervisionsmetoder end dem, som vi i forvejen hver især er vant til at anvende under kursusleders vejledning, inspiration og tilbagemelding med henblik på at udvikle vores individuelle supervisionskompetencer.
Kursusleder vil øse af sin viden om og erfaring med supervisionsfeltet og udfordre deltagerne til nye refleksioner og stillingtagen til psykologens rolle, opgaver og fokusfelter som supervisor for kolleger med andre professionelle baggrunde, individuelt såvel som i grupper.
Målgruppe
Kurset henvender sig til pædagogiske psykologer som tilhører alle teoretiske og metodiske referencerammer. Formålet er at udvikle en bredere forståelse for praksisfeltet supervision, opnå større personligprofessionel bevidsthed om at fungere i position som supervisor og om de praktiske implikationer som de forskellige tilgange og metoder har konkret i psykologisk supervisions arbejde, hvad enten det drejer sig om individuel supervision eller supervision i grupper. Formålet er også at opnå bedre fundament for at komme i gang med og turde eksperimentere med at anvende nogle af de mange interessante, forskellige fokusfelter som supervisor kan indtage, så kursisterne konkret oplever at få flere metodiske valgmuligheder og sikkerhed i kompetencer, når de arbejder med supervision i hverdagen.
Indhold
Deltagerne vil kun i begrænset omfang blive inviteret til at arbejde med case-eksempler fra egen erfaring som supervisor eller/og supervisand. Hovedvinklen på kurset vil være at sikre, at vi når de teoretiske dimensioner, således at deltagerne efter kurset selvstændigt kan gå i gang med at øve og videreudvikle deres egen supervisionspraksis fra et nyt vidensniveau.
Kursusform
Der stilles forventninger om deltagernes professionelle engagement og aktive medskaben af temadagene, hvor kursusleder fungerer som dirigent, katalysator, teoretisk og metodisk inspirator. Formen vil være en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg fra kursusleder, læringsmæssige dialoger, refleksioner og få praksis øvelser.
Maja Røn Larsen (Cand.mag i socialvidenskab og psykologi samt Ph.d. Stipendiat, Roskilde Universitet)
Anja Hvidtfeldt Stanek (Cand.mag i pædagogik og psykologi, Ph.d., post.doc, Roskilde Universitet)
Det overordnede sigte med dagen er, at diskutere muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion og børnefællesskaber, som en del af det faglige arbejde omkring børn i almindelighed, og børn i vanskeligheder i særdeleshed.
Kursusbeskrivelse
PPR lederne står overfor store udfordringer i dag i forbindelse med kravene om inklusion, idet de institutionelle betingelser såsom henvisnings- og forvaltningsprocedurer har stor betydning for, hvordan PPR arbejdet omkring børn i vanskeligheder tilrettelægges og udføres. Indsigt i sammenhænge mellem muligheder/begrænsninger i arbejdet med inklusion på den ene side og de institutionelle betingelser, som arbejdet skal virke i, på den anden, bliver dermed centrale for PPR ledelsens udvikling af strategier.
Det overordnede sigte med dagens oplæg er at diskutere muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion og børnefællesskaber, som en del af arbejdet omkring børn i almindelighed, og børn i vanskeligheder i særdeleshed.
Kurset griber fat om udfordringer og dilemmaer i arbejdet med inklusion, og det tilsyneladende paradoks, at vi i Danmark arbejder ud fra en generel faglig og politisk begrundet ambition om inklusion, samtidigt med at vi tilsyneladende ekskluderer stadigt flere børn til forskellige former for specialundervisning i og udenfor den almindelige folkeskole. I løbet af dagen diskuterer vi det konkrete arbejde med børn og deres fællesskaber, og de muligheder for inklusion, der knytter sig til dette arbejde. Derudover diskuterer vi betingelserne for arbejdet, ved at se på de forskellige institutionelle procedurer og betingelser, der ser ud til at have betydning for de måder vi forstår og arbejder med børn i vanskeligheder.
Kursusdagen vil være opdelt i to afdelinger, hvor formiddagens oplæg og diskussioner primært vil fokusere på børns fællesskaber og deres betydning for børnenes lærings- og udviklingsmuligheder. Vi vil desuden diskutere de betydninger børnefællesskaber ser ud til at have for inklusion og eksklusion.
Eftermiddagen vil i højere grad fokusere på de institutionelle betingelsers betydninger for arbejdet med børn og børnefællesskaber. Vi vil diskutere henvisnings- og forvaltningsprocedurer som betingelser for pædagogisk arbejde og dermed også for børn. I den forbindelse diskuteres det, hvor ”fællesskaberne” bliver af i den pædagogiske faglighed – og herunder hvorfor ”faglighed” og ”professionalitet” hos pædagoger, lærere, psykologer ofte kobles til forståelser af enkeltbørns iboende, individuelle ”særlige behov”.
Dagen vil være tilrettelagt med en vekselvirkning mellem faglige oplæg og workshops.
Litteratur
Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse. Nordiske Udkast(nr. 2). Højholt, C. (2001). Samarbejde om børns udvikling. København: Gyldendal. Højholt, C. (2005). Forældresamarbejde : forskning i fællesskab, Dansk psykologisk Forlag Højholt, C. (2008). Participation in communities - living and learning across different contexts. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 15(1). Højholt, C., Larsen, M. R., & Stanek, A. H. (2007). Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. København: Forlaget Børn & Unge. Larsen, M. R. (2011, in press) Børneperspektiver fra grænselandet mellem folkeskole og specialklasse. I Højholt, C. (red.) Børn i vanskeligheder – samarbejde på tværs. København Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, M. R. (2011, in press) Visitationsprocesser som betingelser for at arbejde med børn i vanskeligheder. I Højholt, C. (red.) Børn i vanskeligheder – samarbejde på tværs. København Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, M. R. (2004). Børnefællesskaber i den pædagogiske praksis. Vera(nr. 29). Stanek, A. H. (2006). Rummelighed - eller fokus på handlemuligheder i og på tværs af børns rum. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 43(1), 3-13. Stanek, A. H. (2008a). Er der plads til pædagogik i praksis? - om de pædagogiske opgaver og de pædagogiske handlemuligheder. In K. Tuft & C. Åbro (Eds.), Faget pædagogik (1. udgave ed.). Værløse: Billesø & Baltzer. Stanek, A. H. (2008b). Understanding children’s communities of practice : A possible path of integration. Paper presented at the International Society for Cultural and Activity Research, nr 2, San Diego, USA, 09.09.2008 - 13.09.2008. Stanek, A. H. (2010). Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis. In T. Ankerstjerne (Ed.), SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden: Dafolo A/S. Stanek, A. H. (in prep). Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning – studeret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse.. Ph.d. indleveret v. Roskilde Universitet.
Onsdag den 16. marts 2011
LEDELSESSPORET
09.00 - 12.00: NÅR DET ER FREMTIDEN, DER SKAL LEDES PÅ.
Kursusleder
Dorthe Staunæs, forskningsprogramleder og lektor, ph.d. og cand.psych. DPU/Århus Universitet
dost@dpu.dk
Kursusbeskrivelse
Folkeskolen, PPR og dermed også PPR lederne står aktuelt overfor store udfordringer i en tid, hvor der ønskes gjort mere for færre penge og hvor forskellige krav og logikker brydes: ”Hvad skal daginstitutionen og skolen være? Hvad skal PPR være? Hvordan gør vi os relevante for omverden? Hvordan får vi fagligheden i spil, og hvilken faglighed taler vi egentlig om? Hvordan bliver vi innovative, og hvordan sikrer jeg ikke blot medarbejdernes faglige kompetence, men også deres engagement og lyst?” Dette er blot nogle af de spørgsmål, man som leder af en PPR (men også som institutionsleder og skoleleder) stiller sig, når man strategisk bekymrer sig om fremtiden. Ledelse i dag handler nemlig ikke blot om at lede på det, der allerede er, men om strategisk at skabe det, der kan blive. Det potentielle.
På kurset undersøger vi den komplekse og mangeartede ledelsesopgave, ledere står overfor i dagligdagen, når ledelse bliver til ledelse af det potentielle. Vi ser på, hvordan det inkluderer temaer som:
1) ledelse af selvledende medarbejdere
2) ledelse af diversitet
3) ledelse af det affektive, dvs. stemninger, følelser og fornemmelser.
Ligesom vi undersøger udvalgte ledelsesteknologier og de intenderede og uintenderede effekter, de kan få, når de er i brug i en organisatorisk sammenhæng på vej mod netværksorganisering, tværfaglighed, opbrud i fag- og professionsforståelsen og konkurrerende rationaler af såvel økonomisk som etisk og faglig art.
Dagen veksler imellem på den ene side oplæg baseret på teori og analyser af empiriske eksempler og på den anden side øvelser, der skal få deltagerne til at perspektivere deres egen ledelsespraksis gennem nye begreber og læsninger af erfaringer på tværs.
Litteratur • Staunæs, D. , Juelskjær, M. & H. Knudsen (2009) Psy-ledelse. Tre nye optikker på skoleledelse. I Psyke & Logos nr. 2. København: Dansk Psykologisk Forlag. • Juelskjær, M. , Knudsen, H. Pors, J. & D. Staunæs (2011) Ledelse af uddannelse – ledelse af potentialitet. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Torsdag den 17. marts Hans Henrik Knoop, Associate Professor, Danish School of Education, University of Aarhus.
På mange måde ligner positiv psykologi både som forsknings- og praksisfelt, dét den pædagogiske psykologi har haft som et definerende grundlag: Det velfungerende og det forebyggende. Og måske har især humanistisk psykologi været det åndeligt inspirerende center for det forebyggende, mens andre grene af psykologien har været dominerende i forbindelse med diagnostik og den brede vifte af interventioner. Men positiv psykologi er mere end mere af det samme. Det er også noget ganske andet, når vi opdager, at tilstrækkelig positivitet ændrer vore funktionsmåder grundlæggende og forlænger vore liv. Eller når det bliver tydeligt, at der skal tre gange så mange gode oplevelser som negative for bare at holde humøret. Eller at negativitet i de rette doser – ud over at have potentiale til at redde folks liv i særlige situationer - er råstof for livsglæde i næsten alle situationer.