Kursusindhold

Vi tilbyder i år 3 kvalificerende spor til specialistuddannelsen, samt et kursus målrettet ledergruppen. Ledelsessporet er ikke forbeholdt ledere, alle interesserede kan tilmelde sig.

Disse spor bliver afviklet tirsdag den 10. marts og onsdag den 11. marts.

Torsdag den 12. marts tilbyder vi et fælles oplæg om formiddag med Per Schultz Jørgensen.

Kursusbevis udstedes ved 100% deltagelse på et spor. Der vil være løbende registrering af fremmøde på de enkelte spor.

SPOR 1: Familieterapi: teori og intervention
Godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.15 med 12 timer.
Eva Søndergaard, cand.psych., familieterapeut, specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi.

Med erfaring fra voksenpsykiatri, PPR, Famlieværksted, Heldagsskole, m.m. Gennem de sidste 13 år lavet en masse workshops og kurser i ind- og udland. Nu fuldtids selvstændig med omfattende kursus-, supervisions-, terapi- og konsultationsvirksomhed.

Indhold
Formål: At give deltagerne et overblik over nyere familieterapeutiske interventionsformer.

Temaer: At give et kort rids af familieterapiens historie, herunder paradigmeskift fra fokus på individet til fokus på kontekst/relationer. Kort gennemgang af forskellige teoretiske tilgange: den strukturelle, den systemiske, den strategiske, den socilakonstruktionistiske, herunder narrative tilgang. Gennemgang af centrale begreber i familieterapi: joining, omstrukturering, reframing etc. De nyeste tilgange får størst vægt. Der tages udgangspunkt i deltagernes egne sager.

Målgruppe: Psykologer som ønsker at få bedre kendskab til nyere famlieterapeutiske interventionsformer.

Form: Der veksles mellem teoretiske oplæg og øvelser i plenum og i mindre grupper.

SPOR 2: Neuroaffektive processer
Godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.99 med 12 timer.
Cand. Psych. Susan Hart, specialist og supervisor i børnepsykologi samt specialist i psykoterapi.

Privatpraktiserende psykolog og tidligere leder af familiebehandlingscentret, Skovsøgård i Slagelse og på børnepsykiatrisk afdeling, Gentofte Amtssygehus. Forfatter til bøgerne: ”Hjerne, samhørighed, personlighed” og ”Betydningen af samhørighed”, begge Hans Reitzels forlag.

Indhold
I dag ved vi meget om de neuroaffektive processer, der er centrale for følelseslivet og personlighedsdannelsen. Vi ved også, hvordan hjernen har behov for hensigtsmæssig følelsesmæssig stimulation for at opnå en personlighedsudvikling, der kan sikre selvregulering. Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige livserfaringer har en stor betydning for nervesystemets organisering på det følelsesmæssige område. Ved at ”brobygge” mellem teorier om hjernens udvikling og udviklingspsykologiske teoridannelser vil vi kunne forstå børns udvikling og eventuelle ’fejludvikling’ på en langt mere nuanceret måde, og derved også sikre mere målrettede behandlingstiltag.

Kurset vil præsentere modeller af, hvordan barnets følelsesmæssige vanskeligheder kan udredes på en måde, som sikrer en mere præcis behandlingsplan og dermed forslag til intervention. Desuden gennemgang af forskellige interventionsmuligheder og nuancering af behandlingstiltag ud fra barnets specifikke vanskeligheder.

Der vil være specielt fokus på de problematikker, vi møder inden for PPR’s arbejdsområder.

SPOR 3: Organisationspsykologi
Godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.2 med 12 timer.
Cand. Psych. Ole Dissing, free-lance konsulent, ledelse og organisationsudvikling.

Indhold
Virkeligheden er ikke noget, som bare er. Der er altid nogen, som i tanke, ord eller handling har bidraget til dens konstruktion. Denne tænkning gælder også den organisatoriske virkelighed. Kurset vil således med udgangspunkt i den socialkonstruktionistiske tænkning og de begreber, som knytter sig til denne, samt i teorierne om komplekse, adaptive systemer tilstræbe en nuanceret forståelse af den organisatoriske kompleksitet.

Desuden vil kurset, indenfor denne forståelsesramme, fokusere på hvordan man som konsulent mest hensigtsmæssigt kan arbejde med systemet og intervenere i organisationen, hvad organisatorisk forandring og forandringsprocesser indebærer, hvilke konsultative kompetencer som vil være nødvendige i denne sammenhæng samt på, hvordan deltagerne kan omsætte begreber og forståelser i egen organisatoriske kontekst.

Kursusformen vil veksle mellem teoretiske input, individuel og fælles refleksion samt arbejde med deltagernes egne organisatoriske cases.

Ole Dissing er erhvervspsykolog og har gennem de sidste 20 år arbejdet indenfor områderne ledelse og organisation. En stor del af denne periode har han fungeret som chef hos Novo Nordisk, COWI og Nordea med ansvar for ledelses- og organisationsudvikling og strategiske forandringsprocesser.

Han fungerer nu som selvstændig ledelseskonsulent og arbejder med private og offentlige organisationer, underviser på videregående lederuddannelser og arbejder som ledelsescoach. Han er desuden medforfatter til bogen Ledelse i en ny logik og forfatter til bogen Ledelsens indvendighed og etik samt en række artikler om ledelse og organisation.

Publikationer
Ledelsesværdi, Hvordan ledelse tilfører værdi til organisationen, artikel i Ledelse i Dag, 2001.
Ledelse i en ny logik, bog, Samfundslitteratur, sep. 2002, med Pia Laursen.
Hinsides magten, Kontrol og styring i organisationer, artikel i Ledelse i Dag, 2003 .
Coaching i et metaperspektiv, artikel i Erhvervspsykologi, 2004.
Ledelsens indvendighed og etik, bog udgives august 2008, CBS og Djøf .
Ledelse og spiritualitet, artikel i Erhvervspsykologi, 2008.
Det fremtidige ledelsesrum, artikel under udarbejdelse 2008.
www.dissing.org 

LEDELSESSPOR
Udbydes med 12 timer - ikke medtællende i specialistuddannelserne.

Tirsdag den 10. marts:
Innovation: Dynamik og blokering i moderne ledelse
Mogens Holm, sociolog, ph.d., konsulent

Forsker, underviser og administrator i offentlige og private organisationer. Arbejdet med udvikling i urbane miljøer, oprindelige folks udnyttelse af naturlige ressourcer og offentlig planlægning. Drevet post graduate uddannelse i offentlig politik med vægt på institutionel forandring, netværksledelse og den frivillige sociale sektors rolle i samfundet.

Indhold
Innovationens indmarch i organisationer og ledelsespraksisser præsenteres til diskussion ud fra tre perspektiver:

Perspektiv I:  Innovationens anatomis integration i organisationernes udviklingshistorie med konsekvenser for ledelsesformer, netværksdannelse og evaluering. Opmærksomhed om forandringspotentiale og kompetence til fornyelse.

Perspektiv II: At have en løsning og finde et problem: Rationalitet og legitimitet i organisationers udvikling. Dekobling og oversættelse i innovationens indtrængningsformer, hvor den isomorfe faktor har en specifik betydning.

Perspektiv III: Faglig ledelse og institutionel styring. Modsætning eller synergi? Identifikation af organisationers delfaktorer med betydning for forandring: Forandringsmodstand, forandringsfremme, forandrings-potentiale. 

Onsdag den 11. marts:
Velfærdsledelse (formiddag) - Legende magt (eftermiddag)
Niels Åkerstrøm Andersen, Forskningsprofessor i politik, strategi og organisation ved CBS (Copenhagen Business School).

Indhold: Velfærdsledelse
Oplægget diskuterer velfærdsledelse som et forhold mellem styring og selvstyring. Udgangspunktet er, at rigtig mange af de ledelsesdiskussioner vi har både om, hvad god offentlig ledelse er lige fra de centraladministrative toppe til de enkelte velfærdsinstitutioner, ikke i tilstrækkeligt omfang har besindet sig på de betingelser, der i dag gør sig gældende. Først og fremmest matcher dagens ledelsessprog slet ikke den offentlige sektors aktuelle kompleksitet.

Offentlig ledelse begyndte vi i Danmark at diskutere for alvor fra omkring 1987. Det, der udløste debatten var fremkomsten af et ideal om selvstændige offentlige institutioner, der tager ansvar for egen økonomi, egne resultater og egen udvikling. Begrebet ledelse blev set som et af flere værktøjer til befordring af denne nye selvstændighed og selvansvarlighed. En pakke af nye begreber og værktøjer blev søgt importeret fra den private sektor. I samme bevægelse glemte man, hvordan den offentlige sektors udvikling og samspil med samfundet i øvrigt sætter helt særlige betingelser for ledelse. Vi fik ledelse ind i den offentlige sektor, men det offentlige og samfundsmæssige perspektiv blev ikke genfremstillet i den nye ledelsestankegang. Oplæggets ambition er at levere et beskedent bidrag til denne bevægelse. Og netop ved at tale om velfærdsledelse og ikke simpelt om offentlig ledelse søges det markeret, at problematikken ikke kun er ledelse i en politisk og offentlig retlig kontekst, men at ledelse udspiller sig i sammenhæng med produktion af velfærd og i udfoldelsen af en mangfoldighed af velfærdsværdier som f.eks. uddannelse, omsorg, integration, sygdomsbehandling og videnskab.

Oplægget begynder langt over skyerne med samfundet som iagttagelsespunkt, og rykker derefter tættere og tættere på den enkelte organisation. Jeg begynder i topledelse, forsætter henover institutionsledelse og ender i forvaltningernes forsøg på ledelse af borgere.

Indhold: Legende magt
Den offentlige forvaltning har slået sig ned som igangsætter af lege til borgerne. Det gælder især inden for områder som uddannelse, sundhed, trafiksikkerhed, social ansvarlighed og frivilligt arbejde. Forvaltningen er blevet en legeonkel for borgerne.

Fødevarestyrelsen har en hjemmeside, der hedder ”www.legdigsund.dk”. Sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen har i samarbejde med Skole og Samfund udgivet spillet Sundhed på spil beregnet til forældremøder i skolen. Der findes offentligt støttede spil til private virksomheder. Et hedder Ansvar på tværs, og lægger op til dialog om socialt ansvar for virksomheder i forhold til temaer som flygtninge og indvandrere, stress, særligt udsatte grupper, mobning, sygdom og sundhed. I folkeskolen er udviklet rigtig mange sociale lege både til styring af børn og forældre. Til børn findes moppespil og socialpædagogiske spil, hvor børnene i legens ramme opfordres til at sætte ord på deres indbyrdes positive og negative sociale relationer. ”Kort og godt i familie” er et spil skolen ordinerer. Her skiftes medlemmerne i familien til at trække kort, hvor der f.eks. står ”Du er der sjældent, når jeg får brug for dig”, ”Du interesserer dig for lidt for mit arbejde (skolen)” eller ”Hvis du var mere glad, ville det være rarere hjemme”. Når man har trukket et kort, skal man give det til en anden i familien og forklare hvorfor det f.eks. lige er far, der skal have det kort. I folkeskolen findes også lege om fordelingen af ansvar mellem skolen, forældre og elever. Til frivillige organisationer er der designet spil om holdninger og værdier til det frivillige arbejde.

Oplægget handler om, hvordan forholdet organisation/arbejde/leg har forandret sig over tid, og hvordan moderne sociale skabelseslege producerer en helt særlig nexus mellem magtens, legens, beslutningens og pædagogikkens logik, som blandt andet medfører at borgere og medarbejdere udsættes for et hav af dobbeltbundene kommunikationssammenhænge.