Kursusindhold

Du kan vælge imellem nedenstående 5 spor. Disse spor bliver afviklet tirsdag den 11. marts og onsdag den 12. marts. Ud over de 5 kursusspor tilbyder vi et fælles oplæg torsdag den 13. marts om formiddag med Anne Knudsen, Weekendavisen/ Berlingske.

Spor 1-4 er målrettet og kvalificerende til specialistuddannelserne som anført under de enkelte spor. Derudover tilbyder vi et kursus (spor 5) som er målrettet ledergruppen. Ledelsessporet er ikke forbeholdt ledere, alle interesserede kan tilmelde sig.

Spor 1, ANGST OG DEPRESSION
Bodil Andersen speciallæge i psykiatri, Msc (psychol), Peter H. Rasmussen, cand.psych., specialist i psykoterapi og godkendt supervisor er oplægsholdere. Udbydes med 12 timer. Tværgående modul 3.5.

Indhold på Spor 1
 Formålet med kurset er, at formidle erfarings- og forskningsbaseret viden om samt diagnostik og intervention ved depression og angst.

Kurset vil tage udgangspunkt i følgende temaer:

  • Generel introduktion til depression og angst ud fra erfarings-og forskningsbaseret viden.
  • Introduktion til kognitiv teori og metode.
  • Depression og angst, diagnostik og intervention, ud fra en kognitiv forståelsesramme.
  • Kognitiv behandling ved depression og angst - fra de mere almene udtryk til de egentlig psykopatologiske tilstande.

Undervisningen vil foregå gennem oplæg, diskussion og øvelser.

Spor 2, ORGANISATIONSPSYKOLOGI

Per Hulstrøm, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i Arbejds- og organisationspsykologi. Videreuddannet ved Institut for Gruppeanalyse. Adm. direktør i PsykologKonsult ApS. Udbydes med 12 timer. Tværgående modul 3.2.

Indhold på Spor 2
 De åbne og skjulte psykologiske spil i grupper og organisationer: Stress og mobning i grupper. Stress, mobning og anden mistrivsel i balancen mellem arbejds- og privatliv er ikke individuelle problemer, der kan henføres til den enkelte medarbejder. Disse problemstillinger involverer organisationen og/eller gruppens dynamik. Det gælder også når årsager og bearbejdning skal finde sted.

En stressramt organisation eller gruppe har ofte tendens til at ventilere frustrationer gennem én eller flere symptombærere/syndebukke. Gruppen finder hermed en umiddelbar løsning fx på et strukturelt problem. Derved kan gruppen i egen kulturforståelse forblive "ren og ubesmittet."

Aldrig har så mange ansatte samtidigt været ramt af så alvorlig stress at de må søge professionel hjælp. Det er en af vore tids store psykologiske udfordringer!

Hvordan arbejder vi psykologer i krydsfeltet mellem organisation, gruppe og individ? Hvilken forståelsesramme kan vi anlægge? Hvordan intervenerer vi i en dysfunktionel kultur? Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger har vi? Psykologrollen versus konsulentrollen?

Vi vil fokusere på følgende forhold:

  • Indkredsning af stressbegrebet i en organisatorisk kontekst?
  • Hvordan kommer følelser til udtryk i en gruppe?
  • Stress og mobning, hvad er sammenhængen?
  • Syndebuk-teorien
  • Hvordan kommer stress til udtryk i en gruppe?
  • Hvordan manipulerer gruppemedlemmer med hinanden?
  • Hvilke basale antagelser er styrende for adfærd og gruppekultur på en arbejdsplads?
  • Hvordan arbejdes med ændring af adfærd og gruppekultur på en arbejdsplads?
  • Sporet vil være involverende for den enkelte deltager og der vil blive fokuseret på værktøjer og inspiration til eget arbejde på såvel individ- som organisationsniveau.

Litteraturgrundlag:
 W. Bion: Erfaringer i grupper, 1993.
 Mara Selvini Palazzoli: De skjulte psykologiske spil i virksomheder og organisationer,1991.
 S.H. Foulkes: Group Analytic Psychotherapy.
 J. Scott Rutan & Walter N. Stone: Guildford: Psychodynamic Group Psychotherapy,1993 .
 Daniel Goleman: Vital Lies Simple Truths, Bloomsbury, 1997.
 Daniel Stern: The present moment, in Psychotherapy and Everyday Life, Norton, 2004 .
 O. Kernberg: The Couch At Sea (Art).
 Jeffrey Young: Reinvent your life.
 Jeffrey Young: Schema Therapy.
 Annie Høgh, (2005) Agression at Work. Bullying, Nasty Teasing and Violence.
 Prevalence, Mediating Factors and Consequences. Arbejdsmiljøinstituttet, København.
 Hans Gordon : Lederskabets psykologi.
 Bo Netterstrøm: Stress på Arbejdspladsen, 2002.
 Per Hulstrøm: Ledelse af gruppeanalytiske terapigrupper, Institut for Gruppeanalyse, 2002.
 Per Hulstrøm: Mobning på Arbejdspladsen, 2005. 

Spor 3, LETTERE NEUROPSYKOLOGISKE TILSTANDE
Åse Tromborg, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i børneneuropsykologi og Helle Kjærgaard, cand.psych., specialist i børneneuropsykologi. Udbydes med 12 timer. Tværgående modul 3.7.

Indhold på Spor 3
 Formålet: Psykologen skal tilegne sig viden om de mest almindelige lettere neuropsykologiske tilstande. Tilstandenes fremtræden, symptomer og tegn vil blive præsenteret samt de væsentligste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteret. Endelig vil nyere vurderings- og testmaterialer blive præsenteret bl.a. ud fra konkrete cases.

Kurset vil tage udgangspunkt i følgende temaer:

  • Milde og moderate hjerneskader herunder commotio cerebi (hjernerystelse).
  • Udviklingsbetingede tilstande. Hovedvægten vil ligge på de kognitivt baserede vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, ADD, ADHD samt kognitive vanskeligheder, hvor et mere dynamisk perspektiv er væsentligt for forståelsen af tilstandene, herunder pseudoepilepsi, PTSD samt depression.
  • Grænsetilstande i forhold til det børnepsykiatriske område med særlig vægt på Aspergers syndrom og OCD.

Temaerne vil blive belyst ud fra følgende vinkler:
 Normalitet og afvigelse. Diskussion af diagnostiske kategorier overfor mere beskrivende former for kategorisering Comorbiditet og differentialdiagnostik. Screeninger, spørgeskemaer, diagnostiske interwievs, anamneseoptagelse samt nyere testning.

Spor 4, SUPERVISIONSPROCESSENS TEORI OG METODE
Benedicte Schilling, cand.psych., specialist i børnepsykologi, forfatter til bøger om systemisk supervision og diverse artikler, rutineret supervisor, underviser og faglig inspirator i Danmark og England. Udbydes med 12 timer. 19.2.4. 

Indhold på Spor 4

  • Afgrænsning til terapi, sparring, coaching, rådgivning og undervisning.
  • Supervision opfattet som en vidensorienteret læringsproces.
  • Supervisionens mål, form og indhold.
  • Kontrakten: Den formelle og den psykologiske kontrakt. Supervisors og supervisandens ansvar i supervisionsforløbet.
  • Eksempler på anvendelse af supervision: Individuel supervision. Individuel supervision i gruppe. Gruppesupervision.
  • Supervisorrollen: Guidelines. Intern/ekstern supervisor. Leder eller kollega i supervisorrollen. Mulige dilemmaer.
  • Supervisor i en rolle, der formidler og fører supervisanden frem mod en videns- og evidensbaseret klinisk praksis - i en form for mesterlære.
  • På baggrund af forskellige teorier reflekteres over supervisorrollens forskelligheder: Fokusområder, position og rolle, metoder og teknikker.
  • Evaluering og etik: Etik, dilemmaer og valg. Evalueringsteorier. Evaluering af supervisionsforløb.

Spor 5, LEDELSESSPORET
Tirsdag den 11. marts kl. 10.30 - 17.30

EMBEDSMANDS-ROLLEN, FORVENTNINGER OG KRAV.
Birgitte Poulsen, lektor, cand.scient.adm., ph.d., RUC.
Onsdag kl. 9.00 - 17.00

IMPLEMENTERING AF POLICY-IDEER I PRAKSIS
Hvad ved forskerne? Og hvad betyder det for praksis?
John Damm Scheuer, adjunkt, ph.d., RUC
 Udbydes med 12 timer - ikke medtællende i specialistuddannelserne.

Indhold på Spor 5, Tirsdag den 11. marts
EMBEDSMANDS-ROLLEN, FORVENTNINGER OG KRAV.
Birgitte Poulsen, lektor, cand.scient.adm., ph.d., RUC.

Embedsmandsrollens udvikling i Danmark * udfordringer og muligheder. I løbet af de sidste 25 år har den offentlige sektor gennemgået store forandringer, der stiller nye krav til forvaltningen og til den enkelte embedsmand. Nye styreformer supplerer gamle, og særligt netværksstyringen har vundet indpas. Netværksstyring handler blandt andet om at styre gennem forhandling og gennem skabelse af fælles mening og identitet og adskiller sig således væsentligt fra den hierarkiske

og legalistiske måde at tænke styring på. I takt hermed suppleres klassiske, bureaukratiske organisationsformer med forskellige former for netværksorganisering i og imellem forvaltningerne, blandt andet i form af tværfagligt projektarbejde. Fremkomsten af nye styreformer i den offentlige

sektor er imidlertid ikke ensbetydende med at *gamle* og mere traditionelle styreformer forsvinder. Konsekvensen er, at embedsmanden i dag står overfor en lang række krav, der ikke altid er forenelige. Dagen sætter fokus på udviklingen i embedsmandsrollen og de krav og udfordringer man som embedsmand står overfor. Der vil blive lagt særlig vægt på lederrollen i den offentlige forvaltning, herunder rollen som fagprofessionel leder. Dagen vil byde på faglige input kombineret meden såkaldt cafédialog med henblik på vidensdeling blandt deltagerne.

Indhold på Spor 5, onsdag den 12. marts
IMPLEMENTERING AF POLICY-IDEER I PRAKSIS
 Hvad ved forskerne ? Og hvad betyder det for praksis?
 John Damm Scheuer, adjunkt, ph.d., RUC

Offentlige organisationer er aktuelt underlagt et meget stort forandringspres. Den nyligt iværksatte strukturreform har igangsat en mangfoldighed af forandringsprojekter, der sætter den offentlige organisation under pres. Introduktionen af New Public Management i form af kontraktstyring, benchmarking, kvalitetssikrings- og evalueringssystemer samt indførelse af nye IT-systemer har ligeledes bidraget til et øget forandringspres i offentlige organisationer. I sådanne situationer forandrer den offentlige leders rolle sig. Fra at være leder af en driftsorganisation bliver opgaven at lede en kompliceret forandringsproces, der ofte involverer ledelse af flere samtidige og parallelle forandringsprojekter. Et spørgsmål som offentlige ledere typisk stiller sig selv, når de pludseligt befinder sig i denne situation er hvordan alle de mange policy-idéer og projekter implementeres i praksis. Fornemmelsen er ofte at der findes en forskningsbaseret viden om implementering, som den offentlige leder mangler for at kunne implementere idéerne mere effektivt. Formålet med denne kursusdag er derfor at præsentere et antal aktuelle og forskningsbaserede perspektiver og svar på

"implementeringsproblemet". Mødet imellem den innovative (policy-) idé og organisatorisk praksis i den offentlige organisation vil blive diskuteret ud fra to perspektiver; et implementerings- og et oversættelsesperspektiv. Forhold vedrørende forandringskommunikation, modstand imod forandring og emotioner/følelser i forandringssituationer vil ligeledes blive diskuteret.